| Notes |
- Faderen, som var en vel studeret Mand, holdt Sönnen Gerhard fra det
10de Aar til Studeringer, men den videre Underviisning betroedes
Farbroderen Elias Schöning, der döde som Sognepræst til Vaagen.
Ved dennes Död i Slutningen af 1739 kom han atter hjem til
Moderen, som imidlertid var bleven Enke, underviste sine 2de
yngre Brödre Christian Friis og Claudius Ursin og blev efter
et Aars Forlöb sat i Throndhjems Skole, hvorfra han 1742 blev
dimitteret «med det bedste Vidnesbyrd, som nogen Lærer kunde
meddele og nogen Discipel önske sig, uagtet Rektor Dass aldrig
ödslede med Rekommendationer». Blev 31te Juli s.A. «ved de
sædvanlige Honores efter förste Examen, i Betragtning af hans
ypperlige Testimonium og befundne Grundighed, udmærket ved
offentlig Berömmelse». [Willes Saml. af Mindetavler, S. 207].
Lagde sig efter Filosofi, Mathematik, Lovkyndighed,
Naturlære og Oekonomi, gamle og nyere Sprog, og især Historie,
fornemmelig Fædrelandets, og aflagde med Berömmelse Pröve i
Theologi. [Suhms Indled. til Norges Hist. III.]. Blev 1748
Magister i Filosofi og Dekanus paa Kommunitetet og 15de Jan. 1751
Rektor i Throndhjem ved Dass's Afstaaelse. Stiftede 1760
tilligemed Biskop Dr. J.E. Gunnerus og Kammerherre P.F. Suhm
det throndhjemske lærde Selskab, som 1767 fik Prædikat af «Det
kongelige Norske Videnskabernes Selskab». Blev 22de Febr. 1765
Professor i Historie og Veltalenhed ved Sorö Akademi. I Aarene
1773 til 1775 gjorde han med kongelig Understöttelse af 1500 Rdlr.
en antikvarisk og oekonomisk Reise i Norge. Udnævnedes 25de
Jan. 1774 til Justitsraad og 23de Aug. 1775 til Geheime-Arkivarius.
I April 1778 angrebes han af Betændelse i Leveren, hvoraf han
nogenlunde kom sig, og 27de Septbr. 1779 af en lignende i
Underlivet, der slog sig til Svindsot, hvoraf han döde 18de Juli
1780. Var Medlem af flere lærde Selskaber og udmærket ved mange
Kundskaber og stor Lærdom. Sin Bogsamling, der forögedes med den
ham af Rektor Dass testamenterede, skjenkede han til det kgl.
Videnskabs Selskab i Throndhjem.
|