Notes |
- Overtok ved morens død den jordepart hun ennå satt med på Tovik i
Trondenes, og bygslet samtidig en ledig halvvågsleie i nedre
Sandstrand. Da så Rosenfeldt flyttet, overtok han også resten av
Tovik og frasa seg jorda på Sandstrand.Niels drev stort gårdsbruk i Tovik og deltok i fiske, men drev
aldri jektebruk, slik som det har vært antatt i en del opptegnelser
om Schjelderupslekten.Tollefsmessedagen (23. december) 1723 brente kornladen, «alle hans
Fæhuuse» og høyladene med korn og høyavling ned til grunnen. I et
bønneskriv til kongen dat. 11. juli 1724, for å oppnå skatte- og
landskyldsfrihet for noe år, forteller Niels selv hvordan han mente
brannen var oppstått: « - - - nogle finner som samme dag var hos mig,
og komb til mig noget beskiencket, og Een i blandt dem kaldet
Ørelaus-Olle, gjorde sig meget u-nøttig og paa det siste udformede
mig af mit eget Huus fordi ieg iche hafde Brendevin at lade dem faa
saa meget som de vilde, saa ieg var der over nødsaget at gaa ud af
min Stue at hindre hans Overlast, og derover maatte give ham nogle
Slag og drive ham med hans Cammerater fra min Gaard. Mens da ieg
formenede mig at være fri og i Roelighed, viste ieg iche af før med
at min Kornlade stod i lys Lue och var anstuchen paa dend indre
side, som ingen af os i Gaarden kunde see - - - ».Han opplyste videre at bare tømmer til å bygge husene opp på nytt
ville komme på minst 20 rdlr.Niels oppnådde skattefrihet i 2 år, men kom ingen veg med sine
anklager mot «Ørelaus-Olle», eller Ole Johnsen, en svensk reinlapp
som holdt til i Mærraskaret i Grovfjorden. På høsttinget for
Astafjord 1726 ble Ole frikjent for ildspåsettelse.I 1726 avsto Niels «godvillig» halve gården, eller den parten som
senere ble kalt indre Tovik, til Iver Andersen, mens han beholdt
den andre part (ytre Tovik).
|